Afskedsbrevet

Jeg er ked af at jeg siger farvel i et brev, men jeg ser ingen anden udvej. Jeg bliver nød til at forlade dig. Jeg har tilgivet så mange gange, men nu kan jeg ikke mere. Jeg føler mig udmattet og har ikke flere kræfter tilbage.

Jeg husker hvor vidunderligt livet var da vi mødtes for 5 1/2 år siden. Du viskede altid søde ord og passede på mig. Jeg elskede at ligge i dine arme og mærke din hånde i min nakke. Det var beroligende og et trygt sted at være. Nu trækker min mave sig sammen, mit hoved går på overarbejde og mine hænder ryster hver gang jeg hører dig sætte nøglen i døren.

Måske er det mig? Måske er det hele min skyld? At jeg ikke er den perfekte kone og tit kommer til at brænde maden på eller glemmer hvad du har fortalt mig?

Jeg kan stadig mærke vores skænderi i går. Hvornår ændrede vores forhold sig? Hvornår holdt du op med at passe på mig? Du siger du stadig elsker mig og trygler mig om ikke at gå. Og alligevel behandler du mig som om jeg var en boksebold man har lov til at afreagere på!

Der står lasagnerester i køleskabet lige til at varme op i mikroovnen. Husk at det max må få 3 minutter, ellers bliver det tørt og det bryder du dig ikke om. Jeg har taget den brune kuffert som vi brugte på vores bryllupsrejse. Har aftalt med Mogens og Lis at de kommer og henter resten af mine ting i løbet af næste uge.

Undskyld.

Comments are closed.