Hjem fra fest

Togets søvndyssende rytmer samt stilheden i kupeen fik Kristians tanker til at væve sig ind mellem hinanden, indtil de blev et stort sammensurium, der trak ham ud af den virkelige verden. Det havde været en fantastisk fest og han kunne stadig mærke hendes bløde røde læber på hans mund.

Han vidste godt at han ikke måtte kysse hende, men hun havde stået der og set så uskyldig ud med hendes store brune øjne og mørke hår.

Jens ville slå ham ihjel, hvis han opdagede at Kristian havde kysset hende og så endda fået hendes telefonnummer. Jens havde været lun på hende siden 1. klasse og Kristian havde svoret at han aldrig ville lægge an på hende. Han ville ikke svigte hans barndomsven.

Det var heller ikke fordi Kristian havde lagt op til noget, men hun havde flere gange strejfet ham i løbet af festen. Hver gang havde han kunne dufte hendes hår. Hvor duftede hun dog godt. Som en forårs eng fyldt med de mest farverige blomster. Til sidst havde han ikke kunne stå for det. Måske havde alkoholen også været med til at påvirke hans dømmekraft. Men han måtte kysse hende.

Så han var gået hen til hende og de endte med at tale hele natten om alt fra vejret til hendes syge far. Det var som om duften af hendes hår forstyrrede hans hørelse. Han fik i hvert fald ikke fat i alt hvad hun sagde. Kristian fortalte hende om Jens og at Jens var lun på hende. Hun havde smilt og fortalt at hun også var lun på Jens. Derefter fik han hendes telefonnummer og blev bedt om at få Jens til at ringe til hende. Det var som at blive stukket af en syl i hjertet. Hvorfor skulle hun dog også bede ham om det?

Derefter syntes han det var på tide at komme hjem. Hun havde fulgt ham til toget og lige inden han steg på, havde han gjort det. Han havde stjålet et kys fra hende.

Det gav et sæt i ham da ham hørte hans station blive nævnt i højttaleren. Han måtte ud af trancen og få rejst sig op, men det var en hård kamp. Lidt efter, stående på den kolde og mørke perron, kom fornuften stille til syne i hans sind.

Han kiggede en ekstra gang på telefonnummeret og så smed han det ud.


Warning: Illegal string offset 'echo' in /var/www/majasfyldepen.dk/public_html/wordpress/wp-content/themes/social/library/extensions/custom-field-series.php on line 79

Comments are closed.